The Vanishing Point

Er jeg den eneste der ikke forstår meningen med denne her kronik af Anders Holm Thomsen, der tilsyneladende slår til lyd for en form for national-konservativ liberalisme (”Venstre ved du hvor du har”, kronik bragt i Berlingske d. 24. juni 2008)? Argumentet er, så vidt jeg kan forstå, at den rene liberalisme er død som ideologi, fordi den er for “åndsforladt”. Den gamle, klassiske grundtviganske fællesskabs-baserede liberalisme derimod, altså den nationalkonservative af slagsen, trænger til en genoprejsning. Og det indebærer altså et opgør med multikulturalismen, fordi at den ideologi underminerer fællesskabets grundforudsætninger - altså de normer og den tillid som det nuværende og relativt velfungerende samfund er etableret på. Hvad dette indebærer for velfærdsstaten, altså den økonomiske organisering af Danmark, får (som det oftest gør med konservative af denne støbning) lov at stå hen i det uvisse. Men man kan nærmest lure af kronikken at det bare skal have lov at være som det er nu, fordi historien har vist at markedet kan forenes med social-staten, ja de er faktisk hinandens forudsætninger, og “flexicurity” er jo godt for os alle: (more…)

Hvis der er et lyspunkt i forbindelse med den efterhånden uendeligt lange strejke blandt sundhedspersonale og pædagoger, må det være at statskassen går glip af en masse millioner som følge af at de fradragsberettigede fagforeningskontingenter stiger fordi strejkekasserne skal fyldes op igen. Den dårlige nyhed er naturligvis at det primært er fagforeningerne der lukrerer på det - ikke borgerne generelt, og da slet ikke de strejkende der har tabt millioner af kroner på at gennemføre en strejke hvis udbytte i sidste ende var minimalt (og måske endda kan medføre et netto-underskud, afhængigt af hvordan inflationen udvikler sig over de næste par år). I hvert fald hvis man måler i kroner og ører - at det har en symbolsk værdi for dem er så en anden sag.

Og eftersom at strejken ikke har givet anledning til en diskussion om hvorledes det danske sundhedssystem skal indrettes i fremtiden, men derimod har fokuseret på den søgte problemstilling om “ligeløn”, er det rimeligt svært at se hvem der har vundet noget som helst på det her. I hvert fald ikke borgerne, der nu er ringere stillet end nogensinde før i forhold til det danske sundhedssystem.

Æv.

I går, mandag, var der ikke mindre end to interessante programmer på DR2. Det første omhandlede positiv særbehandling i USA (”affirmative action”), og var, imod al forventning, forholdsvist kritisk overfor det, i og med at det tog udgangspunkt i en sag som hvide der har følt sig diskrimineret har anlagt imod University of Michigan. Og det var endda fransk! Begge sider af sagen blev hørt, men det var svært ikke at have medfølelse med den kvinde som var blevet afvist udelukkende på grund af hendes hudfarve - medmindre man er hardcore marxist/post-marxist/neo-marxist/post-strukturalist eller evt. studererer “post-colonial studies”. Eller i øvrigt beskæftiger sig med lignende “discipliner”. Og så er jeg ligeglad med om Colin Powell har draget nytte af positiv særbehandling. Programmet viste sig at være så interessant, at jeg gik glip af halvdelen af “Platoon” på 3+, der ellers er en af mine favorit-krigsfilm (men de mange reklame-indslag på 3+ gjorde det alligevel svært at følge med i filmen, eftersom at jeg er tilbøjelig til at zappe væk så snart der er reklamer). Det hed på dansk “Racisme eller Særbehandling” (ved ikke hvad den franske titel var), og kan anbefales. (more…)

At the moment nurses, child care and other social workers are striking in Denmark, with the goal of achieving higher wages. Many of these workers are in a quite strong bargaining position, because of the stranglehold they are able to exert on the Danish population, in the case of a strike – they deliver vital services that, with the design of the Danish system, are hard to obtain on the private market. Hence, most of them have already gotten part of what they came from. Some of them, the child care workers, are still not satisfied however, even though they have been promised the largest collective wage increase for their profession in history. As the child care workers are calling to arms for yet another stand-off, I cannot help wondering: will we really get better service as a result of these wage increases?

I decided to subject the problem to a common efficiency wage framework, the Shapiro-Stiglitz model – well a simplified model, at least (more…)

Hvorfor har der stort set intet stået i de danske medier om denne affære? Rev. Wrights udtalelser i The National Press Club har cementeret billedet af ham som en gal ekstremist, og truer pt. med at begrave Obamas kampagne under et tungt lag af beskyldninger og mistanker om anti-patriotisme, skjulte motiver og utroværdighed. Til Hillarys store tilfredshed, naturligvis. Men jeg har intet kunnet finde på nogle af de store danske mediers hjemmesider (JP, Politiken og Berlingske). Hvorfor? Er det fordi at Obama er de danske mediers foretrukne kandidat, eller er der en speciel grund til at dette ikke er interessant, mens en meningsmåling der viser at Hillary kan slå McCain er…?

Det her kommer måske lidt sent, men jeg har været i Sønderjylland hele Bededagsferien. I anledning af Foghs 10-års jubilæum som formand for Venstre har Politiken bedt deres læsere tilkendegive deres mening om ham. Det kommer der meget underholdende rasen og sprutten ud af. Ikke overraskende kunne Politiken få dage efter konstatere at deres læsere “dumper Fogh“. Som Politikens journalist selv bemærker virker mange af kommentarerne “bitre, vrede og hadefulde”. At de er så¨følelsesladede medfører naturligvis også at der regelmæssigt bliver draget nogle paraleller der er helt ude i hampen, ofte med associationer til folk og regimer vi ikke ønsker at sammenligne os selv med eller you-know-what. Nogle af de argumenter der hyppigst anvendes til at defamere hans person er: (more…)

I denne uge har Mads Lundby Hansen fra CEPOS kunnet konstatere at Danmark har slået en sørgelig rekord - et foreløbigt punktum på en deprimerende udvikling der indtil videre kun har gået en vej. Som det fremgår af denne artikel i Weekendavisen, har Danmark nu endelig slået Sverige i kampen om at have verdens højeste skattetryk. Svenskerne har vidst, så vidt jeg ved, allerede tabt kapløbet om at have den højeste marginalskat, til Danmark, for længe siden. Som det kan ses på figuren nedenfor, har Danmark og Sverige i mange år ligget tæt hvad angår skattetryk, og placeringerne afhænger muligvis af hvordan skattetryk defineres (som pct. af BNP, BNI el. BVT f.eks.). Det mest anvendte mål er totale offentlige indtægter som procent af BNP. Tallene i figuren er fra OECD Revenue Statistics, og går desværre kun frem til (og med) 2005, hvor Danmark stadig halter marginalt efter Sverige. Desværre ligner figuren lort efter at have været manipuleret til at passe til siden i WordPress, istedet for et godt redigeringsprogram som f.eks. Photoshop eller Paint Shop Pro, men disse har jeg desværre ikke til rådighed pt. Den væsentligste information skulle dog stadig fremgå nogenlunde klart af figuren. Tallene for 2005 er hhv. 49,5 og 50,2 for Danmark og Sverige. 

(more…)