20 integrationsforslag

2009 April 2
by Martin Rannje

God kronik i Berlingske dag af Farshad Kholgi. Jeg er ikke enig i alle forslagene (eksempelvis skurrer ordet “tvangsfjernelse” fælt i mine ører – det samme gør kvoter), men der er bestemt en del der er værd at overveje. Visse af dem er endda serveret med en temmelig skarp kant – eksempelvis nr. 19:

19. En ærlig fremtidssamtale med de mest utilpassede familier, der med Al Jazeera i baggrunden opdrager deres børn til at hade demokratiet, råbe død over jøderne og længe leve sharia. Denne samtale skal få disse familier til at overveje, om ikke de ville være mere lykkelige, hvis de rejste til et land, hvor man vitterligt dyrker sharialove. Der er ingen, der tvinger folk til at blive i et demokratisk land imod deres vilje.

Jeg er specielt begejstret for nr. 3 og nr. 18.

3. Nedlægge alt, hvad der findes af integrationsråd og integrationskonsulenteri. Samfundet har brug for dygtige skolelærere, der er klædt på til at tackle de etniske børns problemer og ikke mindst deres forældres mentalitet og ikke selvbestaltede integrationskvaksalvere.

[...]

18. Ophævelse af alle særlove, som de religiøse organisationer indtil nu har haft held med at indføre. Religionsfrihed betyder, at alle religioner kan leve sammen i fred. Det betyder ikke, at alle skal rette sig efter én ikke-reformeret religions tabuer. Alle børn uanset religion skal følge med i alle de aktiviteter, udflugter og fag, som skolen har på programmet. Kun med et sekulært udgangspunkt kan vi skabe et rummeligt samfund med plads til alle idéer – og danne demokratiske borgere. Religion er en privatsag. Særlove skaber afstand og i sidste ende et uundgåeligt parallelsamfund, som vi allerede nu kan opleve i England.

Amen.

One Response leave one →
  1. 2009 April 3
    Thomas S permalink

    Kan ikke helt se, hvad man skal med 1 og 2, når man har 3?

Leave a Reply

Note: You can use basic XHTML in your comments. Your email address will never be published.

Subscribe to this comment feed via RSS