Fesen Vestager er til actionfilm

I sidste uges søndagsavis er der et interview med Margrethe Vestager på side 13 hvori hun bedyrer at hun er “afhængig af actionfilm”. Til trods for at interviewet er kort, siger det desværre alligevel en hel del om Vestager (og formentlig også de Radikale). Og det er ikke specielt positivt.

Jeg skal være den sidste til at klandre Vestager for at være fascineret af action-film. Hvis der er nogen på denne planet der kan sidde limet fast til sofaen, paralyseret i betingelsesløs tilbedelse og euforisk beruselse over synet af hormon-pumpede kødbjerge, i stramme jeans og nøgen, olieret overkrop (evt. wife-beater) der uden tøven eller anger slagter dusinvis af anonyme håndlangere, er det mig. Jeg vil ikke gå så langt som at sige at jeg får erektion af at se “Predator“, men der er vidst ingen fan af 80er-actionfilm der ikke er bevidste om den utilslørede homo-erotiks subliminale suggestionskraft (el., dvs. forsøgt tilsløret ved at udstyre de græske halvguder i hovedrollerne med overdimensionerede skydevåben og knive, hvilket blot tilfører filmene en dimension af fallisk stråleglans).

Men tilbage til Vestager. I interviewet beskrives det hvorledes at Vestager som en tyv i natten sniger sig ned til den lokale videoudlejer, og får sit “action-fix”. Vestager udtaler selv om sit misbrug: “Det fantastiske ved actionfilm er, at man ved hvor komplet i hegnet det er at forestille sig, at man kan løse tingene på den måde,”.

Et ord: SUK! Hvor er det latterligt konformt. Det er tilsyneladende meningen med interviewet at det skal vise en mere “frisk” side af Vestager og de Radikale. Men det ender blot med at være symptomatisk for hvorfor De Radikale er og bliver det politiske systems pendant til det irriterende dydsmønster fra folkeskolen og gymnasiet, der altid sad på første række med tindrene øjne og hånden oppe i et desparat forsøg på at tækkes læreren. Derudover håner Vestager min, og formentlig de fleste andres, intellekt, ved at antage at vi menige borgere ikke kan se det urealistiske i at John Rambo egenhændigt gør kål på en hel russisk elite-division, blot ved at råbe “FUCK ‘EM” og holde aftrækkeren nede på M60eren. VI VED GODT DET ER UREALISTISK VESTAGER – at du formaster dig til bryde illusionen ved at påpege det åbenlyse, siger mere om dig end om os.

Havde Vestager blot ladet det blive ved at hun elskede action-film, fordi det bare er fantastisk fedt når Schwarzenegger, konfronteret med en væsel-agtig Colombiansk kidnappers krav om at “samarbejde” blot råber “WRÅÅNG!” og blæser hovedet af ham med sin 12-gauge. Eller når Schwarzenegger lokker fem uvidende narko-håndlangere ind i et redskabsskur, hvorefter han nådesløst slagter dem alle sammen ved hjælp af en høtyv, en økse, en machete og to rundssave indenfor et interval på 20 sekunder!

Derudover irriterer det mig også at Vestagers eksempler er film som Die Hard og Bourne-trilogien. Ikke fordi det ikke er gode film, det er det helt bestemt – rigtig gode endda. Men det havde blot været en tand mere dristigt hvis hun havde opremset en liste af Schwarzenegger og Seagal-film – om ikke andet så fordi det er mere rendyrkede illustrationer af genrens ideal. Og ja, de er en smule mere amatør-agtige – men det er jo også det der er en del af charmen ved dem. Specielt Arnolds film, fordi de stort set altid er skudt med en stærk dosis ironisk distance. Arnold ved også godt at det her er ren underholdning. I går viste TV3 eksempelvis “True Lies” – bedre eksempel på det findes formentlig ikke. Og hvor er det suveræn underholdning.

Fesent, Vestager.

/Rant out.